Educated as a journalist, in 1977 he started working in Spain as a freelance journalist for Danmarks Radio. In 1980 he began covering Soviet news with frequent news reports to Danmarks Radio from Russia. From 1984 to 1988 he was stationed in Moscow. As a journalist he has travelled extensively around the world. When Davidsen returned to Denmark he became chief editor of Danmarks Radio's foreign news desk. From 1996 he edited a TV series called “Danish Dream� about Denmark today. In 1991 he won the Danish booksellers award De Gyldne Laurbær (The Golden Laurel) for his book Den sidste spion.[1] In 1999, he became a full-time writer.
Leif Davidsen (f. 1950) er uddannet journalist og fra 1984-1988 DR´s korrespondent i Moskva. Har rejst over det meste af verden som udenrigskorrespondent. Han debuterede som forfatter i 1984 og har udgivet en rejsebog, to novellesamlinger og elleve romaner, der er oversat til femten sprog. Leif Davidsen er en af Danmarks mest populære og læste forfattere.
I never heard of Leif Davidsen until a librarian recommended this book to me after I asked her about the "nordisk-krimi" genre books. But I am glad that she did introduce me to this guy.
This book has won the annual Palle Rosenkrantz award, which is given for best criminal novels published in Danish language and you know what? I think this book deserve it too. It's definitely not as sophisticated as Tom Clancy's spy novels or as glamorous as Ian Flemming's 007 series but for Danish readers, I think Leif Davidsen has a good job hitting the home market. Sometimes it's the proximity that counts.
I personally think this book falls into the romance category rather than a criminal / spy novel because the book is about love, that unfortunately happened on the wrong time and on the wrong place and to the wrong people. It's the details that counts and Davidsen is good at that.
The book naturally took place in Moscow, a place where Davidsen - who was a former journalist for the state owned Danmarks Radio - was stationed back in the 1980s. This is a story of a Danish diplomate named Jack Andersen who was entangled in a murder of the embassy's secretary named Sophia and a Russian girl named Vera.
Back in the 1980s, Moscow was still in the whirlwind of communism, corruption, impossible bureaucracy, crazy regulations and KGB agents. Andersen, who found the bodies in Sophia's diplomatic apartment figured out that there were something wrong with the crime scene. He, who befriended the USSR's foreign affairs official Vladimir Basov, continued to dig further on this case although he was warned by CW, a mysterious man who led the Royal Danish Embassy in Moscow, not to dig further as both USSR and Denmark wanted to avoid a scandalous affair between a supposedly lesbian Danish citizen with a Soviet citizen.
In the pursuit of the criminal, Andersen met the pretty Russian singer named Lilli, who happened to be Vera's sister. And yes, the whole book revolved about these two enchanted people who fell on a forbidden love in the times of the communism between a diplomatic staff and a Soviet citizen.
I'm not a fan of a romance novels, but this one has caught my attention. Perhaps because this book tells the true story about the old Soviet seen from a foreigner's eyes. Perhaps because communism theme always attract people, perhaps because it's also about Denmark and the Danes. Perhaps it's just because it's a good book.
The book is later filmed and released in Denmark in 1993.
Ossaraks! See oli jälle sealt Maalehe/Varraku krimisarjast raamat. Aga see polnud üldse žanrikirjandus. Rangelt võttes siis. See oli ikka puhas slipstream krimka. Slipstreami mõistet kasutatakse enamasti kirjeldamaks mainstream ulmekirjanduse üsna rangeid žanrikaanoneid mingit pidi eiravaid tekste, aga seda võiks rakendada ka teiste üsna distsiplineeritud žanrite puhul. Nagu nt krimkad. Austeri "New Yorgi triloogia" meenub kohe, kuigi tõsi on, et ega "Vene lauljanna" nüüd sellisele tasandile kaugeltki ei küündi. Aga siiski - see on väga hea sissevaade NSVLi poliitilise ja kultuurilise eliidi ellu 80ndate keskpaiga Moskvas. (Tegevus toimub Tšernenko ajal, ja Gorbatšovi aja alguses.) Pealkiri on ka pisut eksitav, kuna see vene lauljatar on hoopis eesti lauljatar, perekonnanimega Smuul ja puha...
Autor suudab kuidagi väga loomulikult, ja pealtnäha lausa malbelt, kirjeldada lõplikust. Elu oma ontogeneetiliselt olemuselt pole ju muud, kui üks erinevatel skaaladel aset leidev lõplikkuste jada. Enamasti seda nii kõikjalolevana siiski ei hooma, ei tekstidest ega elus eneses. Aga selles raamatus küll. Kõik juhtub mingi sentimentaalsuse poole kaldu fataalse nukruse raamistikus. Mis tekitas atmosfääri, mis mulle väga meeldis. Armuasjad ja tööasjad olid läbisegi, nagu mingi romantiline geopoliitika. Ja üldse - see, et eraelu ja tööelu leidsid mõlemad võrdsel määral kajastust, ja olid, nagu nad sageli ongi, omavahel lootusetuöt läbi põimunud - see lähenemine meeldis mulle ka väga. Sest enamasti on fookus ühel või teisel, ja peategelasest (kui raamatul selline on) ei saa siis üldse tervikpilti.
"Nõukogude Liit on ühiskond, kus ollakse eksperdid valet tõe pähe esitama; valele vahitakse otse silma, siis aga keeratakse selg ja tehakse nägu, nagu poleks seda olemas."
Jack Andersen saab varajastel öötundidel kõne, et Moskvas asuva Taani saatkonna sekretär Sonia on tapetud. Kuigi asja võiks ka suureks puhuda, sest Sonia korteris leidub paljugi kahtlast, kaasa arvatud teine naine, venelanna Vera, otsustab nõukogude miilits üsna ruttu juhtumile joone alla tõmmata. Kuid Jack'i jääb see kummitama ning pealegi tekivad tal tunded Vera õe, eesti juurtega Lilli vastu, kes Moskvas lauljannana töötab.
Nõukogudelikke olusid ning inimesi on hästi edasi antud, see on nagu reis minevikku, väga ehe ja üsnagi võrreldav samaaegse eluga Nõukogude Eestis. Lõpuks läheb ka lausa seiklusfilmiks kätte, nii et jagub kõike - romantikat, mõtlemisainet, tuttavlikke olukordi. Peategelane Jack on ka väga otsekohene, nii et ka selles mõttes on lugu ka sel moel paeluv ja kaasahaarav, lisaks võimalusele piiluda natuke saatkonnatöö telgitagustesse.
Üle tüki aja mõnusa pineva lõpuga raamat. NL olustik oli alguses pigem tüütu, kuid raamatu keskel muutus põnevamaks. Ajaliin oli raamatus mõnusalt kajastatud, olulistes kohtades oli tunne nagu iga minut on lahti kirjutatud ja ebaolulised kohad said aastate ülevaate.
Spændende og indsigtsfuld beskrivelse af Moskva i Sovjetunionens sidste år af rent forfald og kaos. Udmærket krimihistorie, og et godt sprog. Den egocentriske og ret patetiske hovedperson, med hang til alt for unge kvinder, er dog yderst svær at have medfølelse for.
En dag fik jeg øje på Den russiske triologi af Leif Davidsen i min bogreol. Den har stået urørt i mange år, og nu var det da et oplagt tidspunkt at genlæse en af romanerne i triologien.
Jeg valgte at læse den første bog i triologien, som er Den russiske sangerinde. Bogen foregår i Moskva i slut-firserne i perioden, hvor Gorbatjov kommer til magten. Handlingen er centereret omkring den danske ambassade i Moskva og hovedpersonen er ambassademedarbejderen Jack Andersen. En dansk kvindelig medarbejder findes død sammen med en russisk kvinde, og dette bliver starten på Jack's nærmere undersøgelser af, hvad der egentligt skete med den danske kvinde, og gennem dette møder han den russsiske sangerinde.
Jeg synes bogen var uhyre spændende, egentlig ikke så meget på grund af spændingsplottet, men meget mere beskrivelserne af livet i Moskva, livet på ambadsaden og hele den politiske situation mellem øst- og vestblokken. Det var de elementer, der gjorde bogen rigtig interessant for mig at læse.
Alt i alt var det en uhyre spændende bog, og især spændende med det historiske aspekt.
Den første af Lif Davidsens bøger der foregår i Rusland - det er en spændende bog - ikke så meget på grund af drabsefterforskningen, men mere fordi det er en spændende beskrivelse af Rusland i tiden lige op til sammenbruddet og Gorbatjovs overtagelse. Det er rigtigt godt beskrevet af den tidligere DR-korrespondent i Rusland - vi er helt inde under huden på russerne sammen med vodkaen, fortvivlelsen og håbet.
Samtidig er det tydeligt - når man har læst andre bøger af Davidsen - at dette er i begyndelsen af hans karriere, stilen er ikke helt finpudset endnu, men en lovende start.
Dansk kriminalroman med handlingen lagt til Moskva under partisjef Tsjernenkos siste tid med overgangen til glasnost og perestroika. Kommunismen er inne i sin sluttfase med gode muligheter for intriger og forbrytelser. Udiplomatisk dansk diplomat fungerer som detektiv og forteller.
started out an intriguing detective story with a lot of other aspects, but lost all intensity at the first major twist in the story and never got back onto the track I wanted.