Å·±¦ÓéÀÖ

“NÃ¥r jeg genkalder mig Ikaros, bliver jeg meget sørgmodig og forvirret. Han var branket kobber, et hjerte, jeg bar ham pÃ¥ min læbe. Jeg blev vingerne, eller jeg blev voks, noget af mig smeltede til Ikaros. Nu, nÃ¥r krybenes bælge flækker, tænker jeg pÃ¥ det. SmÃ¥krybene dør med forbløffelsens lethed, næsten som om de bøjer sig brat ned efter en sten. NÃ¥r der er mange kryb pÃ¥ én gang, fokuserer jeg helst pÃ¥ de smÃ¥: deres bløde maver, kinder, tynde negle. Jeg vugger dem i min mund, til det hele er opløst. Før sÃ¥ jeg pÃ¥ dem som fjerne kusiner, nu tænker jeg pÃ¥ dem som børn.

Du ser, hvor galt det er fat med mig.

M.”
― Siri Ranva Hjelm Jacobsen, Havbrevene

“Le riusciva facile nuotare, ma non tenersi a galla. Era una di quelle anime fatte così.”
― Siri Ranva Hjelm Jacobsen, Isola